Den Canariske Øgruppe består af 7 hovedøer, der har et totalt areal, der er under 6 procent af Louisianas størrelse.  Øgruppen ligger ca. 65 miles vest for Marokko i Nordafrika. De blev skabt som et resultat af vulkansk aktivitet.

Det er et hårdt bjergmæssigt terræn, og sletter findes næsten ikke. Mangel på vand er et alvorligt problem. Den vestligste ø får mest regn, medens de to øer nærmest Saharas Ørken, og har en lavere højde, har nogle ørkener. De højere stigninger på nogle af de vestlige øer, har behagelige temperaturer, og dyrker hvede, rug, kartofler, dadler, kastanier, bananer, sukkerrør og andre subtropiske planter kan dyrkes her.

De gamle indfødte på Canarieøerne var Guancherne, som levede et stenalderlignende liv. Deres sprog relaterer til Nordafrikas gamle sprog, men er nu forsvundet bortset fra nogle få ord. Guancherne udviklede aldrig et skrivesprog, og i det femtende århundrede kendte de ikke til brugen af både.

De levede i et hyrdesamfund, og tog sig af deres geder, får og grise. Nogle af dem levede i hytter, men flertallet levede i huler. Voksne klædte sig i skind eller græs, der var syet sammen, mens de yngre gik nøgne rundt. De udviklede et samfundssystem, der inkluderede dommere, love og konger.

Guanchernes våben har hovedsagelig stokke, spyd og sten. Derres religion bestod af tro på en enkelt gud, og de begravede omhyggeligt deres døde, efter at have balsameret deres kroppe.

Guanchernes oprindelse har mystificeret de lærde. De tidligste Guanche beboere er blevet beskrevet som hårdføre, lyse i huden, og kønne. Senere studier klassificderer folk i to grupper, der kaldes Cro-Magnon og Middelhavsfolk.

Pro-Magnon typen bliver beskrevet som værende med et bredt ansigt, hårdfør, langhovedet, fin og med en kort, bred hjerneskal. beviser peger på Nordvestafrika som oprindelsesstedet for Guancherne, et sted mellem 2.500 og 1.000 år før Kristus.

Historier om Kanarieøerne cirkulerede omkring i Middelhavet før Romernes tid. Kong Juba II af Nauritabien, som regerede mellem år 25 før Kristus år 25 efter Kristus, sendte en ekspedition, der skulle undersøge øerne. De fandt ingen mennesker, men mødte vilde hunde. Kong Juba kaldte øerne for canin - Hundeøerne, idet canin på latin hedder Canaria. De kendte sangfugle får deres navn fra øerne, i stedet for omvendt.

Efter den romerske Æras sammenbrud, forsvandt øerne fra den skrevne historie, i næsten 1.000 år.  Genoeserne ankom i 1291, fulgt af Portugeserne i 1341, og Mallorquinerne i 1342. Med start i det 14. århundrede, begyndte Europæerne at samle de indfødte og gøre dem til slaver. Guancherne blev solgt som slaver før år 1400 i Sevilla og Valencia, og man fortsatte helt op gennem det 15. århundrede.

Den spanske krone, Kong Fernando og Isabella, besejrede til sidst de resterende Guancher, og Kanarieøerne kom under spansk kontrol. Spanske navne, religion og sædvaner blev presset ned over Guancherne. Spanske adelsmænd tog det bedste landbrugsland, og behandlede Guancherne på den mest barbariske måde, og tvang dem til at blive livegne. De økonomiske forhold svandt hen. De indfødte forpagtere og deres familier sultede.

Der udbrød krig i de engelske kolonier i Nordamerika i 1776. Spaniens umådeligt store koloni, Louisiana, havde i 1763 kun ca. 11.000 indbyggere, hvoraf under halvdelen var hvide. England kaprede adskillige spanske både på Lake Ponchartrain i maj 1777. I august 1777, befalede den spanske krone, guvernør og kommanderende general over Kanarieøerne, til at hverve 700 mand til tjeneste i Louisiana.

Udvandring til Louisiana gave øboerne mulighed for at undslippe de elendige forhold, de levede under. Over 300 af beboerne fra Gomera, valgte at bosætte sig i Louisiana. Rekrutterne ser ud til at være kommet fra fem af de syv øer: På Hierro og Fuerteventura var der ingen frivillige.

De udvandrende soldater skulle være mellem 17 og 36 år gamle, være mindst 5 1/2 fod høje, hårdføre og uden synlige mangler eller skader. Gifte mænd blev foretrukket. Hustruer, børn og rekrutternes nære slægtninge blev transporteret til Louisiana, betalt af kongehuset. Otte skibe transporterede de 2010 øboere fra Kanarieøerne. Det sidste skib, El Sagrado Corazon de Jesus, afgik den 31. maj1779, men blev tilbageholdt i Havana, fordi Havanas guvernør ikke fandt at Louisiana var et sikkert sted, så nær på de engelske tropper i Baton Rouge. Mange af disse øboere fuldførte aldrig deres rejse til Louisiana. Kopier af passagerlisterne fra de otte skibe er nævnt i bøgerne.

Louisianas Guvernør, Bernardo de Galvez, bød den første gruppe af Canariere velkomne i november 1778. Han besluttede at at ansætte alle udvandrer-rekrutterne udelukkende som nybyggere, på grund af det umulige i at beholde de gifte rekrutter i regimentet, med deres store familier. Han grundlagde det første samfund, Valenzuela, på Bayou Lafource, lige forbi Donaldsonville. I dag er dette Belle Alliance Plantagen, og der er et historisk mærke, der markerer dette sted som Valenzuela.

Galveztown blev etableret på bredden af Bayou Manchac, hvor den løber ind i Amite floden, hvor den blev en buffer til briterne, som kontrollerede arealet nord for Bayou Manchac. Baratarie blev etableret på vestsiden af Mississippi Floden, nedenfor New Orleans og Terre-aux Boeufs på østbredden. Beboelserne Galvez og Barataria mislykkedes begge på grund af evindelige oversvømmelser.

Øboerne i St. Bernard Sogn overtog hurtigt området, og forøgede deres indtægter ved at fiske, og fange dyr i fælder, ved siden af jordbruget. Øboerne i sognene i Ascencion og Assumption, slog sig ned for at dyrke jorden, og hoved avlen var sukkerrør. Mange efterkommere efter de Kanariske Øboere lever stadig i Bayou Laforce og St. Bernard områderne.

Det landstykke, de fik tildelt skulle bestå af et stykke af bugten (bayou) i alt 576 fod lang gange 40 dyb, i alt 7.680 fod, men stykkerne var ikke regulære i størrelse, da bayouén kurvede. Regeringen supplerede dem godt, indimellem overdådigt. Nogle af dem fik en vogn og to heste, til en værdi af 125 pesos. Et eksempel var en familie på 7 personer, der modtog: 150 ounces klæde, 30 ounces trykt lærred, 4 hatte, 10 almindelige og 4 silketørklæder, 6 par strømper, 16 ounces hvidtrådet lærred, 4 nålehylstre, 8 fingerbøl, 1.000 nåle og knappenåle, 3 flintelåse, 3 pund krudt, 4 barber blade, 5 økser, 8 hakker, 2 skovle, 10 ounces klæde, 2 1/2 pesos i mønter pr. person, 20 pesos til købet af en hoppe, og et antal andre genstande. Regeringen byggede et træhus til hver af kolonisterne i Galvez. De var 16 x 32 fod, med  en korridor på den ene side.

Sukkerrør blev bragt fra Kanarieøerne og indført i Louisianas landbrug. Kanariske Øboere har arbejdet i sukkerindustrien fortsat, og har stor del i at industrien er den succes, den er i dag.

Øboere har udmærket sig i krigen i 1812, Borgerkrigen, og i 1. og 2. Verdenskrig.  Skønt mange er forblevet i klaner og har holdt sig fra uden for boende indtil tidligt i 1900 tallet, har de fleste sidenhen sat pris på uddannelse, og mange har tjent med ære i regeringsmæssige stillinger. Alle efterkommere efter Øboere bør være stolte af deres enestående arv.

Kilde:
Canary Island Migration by Sidney Villere
The Canary Islanders of Louisiana by Gilbert C. Din.