Agave (Aga'vaceae) Navnet kommer af det græske agavos = beundringsværdig, fortræffelig og hentyder til planter der er i blomst. Agaverne findes overalt på øerne i de tørre egne. Det varer fra 10 - 20 år før der fra de kraftige kødfulde blade skyder lange blomsterstængler til vejrs, ofte mere end 10 meter høje. Efter at have blomstret dør agaven, men sætter mange sideskud i løbet af sin levetid.

Aloe (Lili'aceae) "Det, Græske Aloe" betyder bitter, og navnet refererer til bladenes saft, som er blevet anvendt til medicin, krydderier og hudlotion.

Aloe Vera kan deles I to basis produkter: Gel og Latex.

Aloe Vera Gel er bladenes “kød” – eller planteslim, en tynd klar geleagtig substans, der udvikles fra dele af grundvævet, der udgør den inderste del af bladene.

Gelen indeholder, kulhydrat og polymert stof, hvortil kommer andre organiske bestanddele. Aloe Gel har været afvendt I lokale behandlinger af sår, mindre forbrændinger og irritationer I huden.

Amerikanske forbrugere er mest kendt med Aloes  brug I hudbeskyttende produkter. Aloe produkter til indre brug har været anbefalet til alt lige fra hovedpiner, gigt, og mange andre sygdomstilstande.

Avocadotræ (Lau'raceae) eller Aguacate, som navnet på spansk også lyder stammer fra tropisk Amerika, men kan dog også vokse i subtropiske områder her iblandt også Kanarieøerne. På Kanarieøerne er træets grønne advokatpærer almindelige frugter i husholdningen. De bruges i forskellige salater og spises også som forret med salt og peber.

Bambus (Gra'mineae) jordens højeste græsart med hule, træagtige stængler, vokser på lavtliggende steder på de øer, hvor der er rigelig tilgang med vand, ofte i forbindelse med bananplantagernes vandingsanlæg. Stænglerne der i troperne bliver 15 - 20 meter høje bliver på Kanariøerne omkring 2 - 3 meter høje.

Banan (Mu'saceae) Det botaniske navn for banan er Musa og dyrkning af bananer er en vigtig næringsvej på øen. Det siges at planten blev bragt hertil fra Guinea i 1500 tallet hvor den blev brugt som almindelig haveplante, men efterhånden som der blev udviklet mere hårdføre sorter blev det i slutningen af 1800 tallet en af de vigtigste eksportartikler på øen. De kanariske bananer er mindre og mere søde end de bananer vi normalt køber i skandinaviske forretninger og det er vel den plante vi mest forbinder med Kanarieøerne. På spansk hedder bananen plátano. Med sin stamme og de brede blade minder den mest om et træ, men er faktisk en staude hvor stammen er dannet af bladskederne, der sammen med bladene visner bort når frugten modnes. 12 - 14 måneder efter plantningen frembringes plantens første og eneste blomsterstand. Dæksbladene er blanke og mørkviolette, de han- og hunlige blomster sidder i klaser, og af frugtknuden udvikler bananen sig. En klase modnes på ca. et halvt år, og hver plante giver altså kun én bananklase. Den gamle plante dør, når den har båret frugt, men har inden da dannet rodskud, der kan bruges til den videre formering.

Barilla (Aizo'aceae)  er en såkaldt purpurplante på dansk kaldet isblomst eller middagsblomst - hentyder til at blomsterne kun springer ud midt på dagen eller når der er kraftig solskin. Mesembryanthemum nodiflorum og Mesembryanthemum crystallinum vokser i den lavest liggende del af tørkeplanternes zone på de golde jorder. Der er flere arter af planten, som også på Kanarieøerne bliver kaldt cofe-cofe, cosco og vidrio. I tidligere tid ristede man i årene med meget tørke, hvor det var vanskeligt at skaffe føde, barilla'ens frø og fremstillede en chokoladefarvet gofio, der anvendtes som erstatning for den rigtige gofio fremstillet af korn. I dag betragtes planten som ukrudt.

Bougainvillea (Nyctagi'naceae) er oprindelig en brasiliansk lian, hvis blomster sidder sammen 3 og 3. Hver blomst sidder på midterstrengen af et farvet højblad, og denne smukke klatreplante anlægges af de fleste Kanariere og tilflyttere som røde, lilla, orange eller hvide blomster.

Drageblodstræ   (Aga'vaceae) Dracaena draco er det mærkeligste træ man møder på Kanarieøerne. Saften af træet er blodrød og blev i tidligere tider anvendt til balsamering af døde eller til fremstilling af lægemidler. Træet har en kraftig stamme og tykke stængler og bladene er kødfulde og spidse som spyd. For øernes oprindelige befolkning var drageblodstræet et helligt træ. Der er kun få eksemplarer tilbage bl.a. ved Icod de los Vinos på Tenerife og i Gáldar på Gran Canaria, det i Gáldar skal være plantet i 1718 og dermed Gran Canarias ældste.

Eucalyptustræ (Myr'taceae) Eucalyptus globulus eller febertræ som det også kaldes på dansk er indplantet fra Australien. Det blev kaldt febertræ fordi det formåede at holde malaria-feberen på afstand. Det plantes ud i sumpede egne, suger vandet til sig og hjælper dermed til at tørlægge sumpene og således forjage moskito'er. Det formår at dreje sine sølvskinnende blade, således at de mindst udsættes for solens stråler. Koglerne ligger på jorden og har en dejlig duft. (Tag et par stykker i lommen, så har du altid noget godt at dufte til). Af bladene udvindes æterisk olie. Den bruges bl.a. i eucalyptuspastiller og i salve som middel mod reumatisme.

Figenkaktus (Cac'taceae) Opuntia ficus india er en kaktusart fra Mexiko som blev indført til de Kanariske øer i det 16. århundrede. Figenkaktus kan blive 3 - 4 meter høj. Frugten hedder på spansk chumbo, og selve planten chumbera. Figenkaktus blev oprindeligt indført som værtsplante for den lille skjoldlus cochenillen. Denne lille parasit (cocus cacty) anvendes af farvefabrikker ved fremstilling af rød farve. På Kanarieøerne er der mange der anvender den som en yderst effektiv hegnsplante. Figenkaktus udvikler gullige blomster, der efterfølges af spiselige frugter. En moden figenkaktus er saftig og sød. Man bør altid bruge handsker, når man renser frugterne, og forsigtigt fjerne alle nåle og øjne på overfladen. De fine torne trænger gennem huden og sidder fast med modhager. Anvendes rå i salater, til desserter, og bruges til marmelade.

Flamboyant (Papilio'naceae) Delonix'regia er et hurtigt voksende ikke ret højt træ og med en meget bred krone. Træet kendes let på de skarlagenrøde blomster og de skinnende brune ærtebælge som når en længde op til 50 cm. og en bredde på 5-6 cm. Selv om det er et tropisk træ der normalt hører hjemme i regnskovene på Madagaskar trives det også i tørre egne som ikke ser skyggen af vand i flere måneder

Hibiscus (Mal'vaceae) Hibiscus rosa-sinensis eller hawaiiblomst er i familie med stokrose og stammer fra Ostindien. Den har store farverige blomster og anvendes meget i de tropiske og subtropiske egne som prydbusk, hækplanter og som stammede småtræer i haver og parker. Der er flere forskellige sorter hvis blomster både er enkelte og dobbelte, blomsterfarven varierer fra rød, gul, rosa, hvid og plettet.

Julestjerne (Euphorbi'acea) Euphorbia pulcherrima er hjemmehørende i Mexico men dyrkes som prydbusk overalt i de tropiske og suptropiske egne. På Kanarieøerne kan planten blive flere meter høj og står som prydplante i mange haver og parker. Blomsterne er små og man lægger næsten ikke mærke til dem, det gør man til gengæld med de skarlagenrøde blade der kaldes brakteer. Der findes en del sorter med hvide og lyserøde brakteer.
Hvis man kører igennem Mogán vil man se nogle træer der bærer dobbelte blomster.

Kaffe (Rubi'aceae) Coffea arabica er et løvfældende træ op til 10 meters højde. Den har hvide blomster og røde frugter på størrelse med kirsebær. Kaffebønnerne er de to frø som ligger inden i hver frugt.
I 1788 bragte Kong Calos III de første kaffeplanter til Gran Canaria. I dag produceres en meget lille mængde kaffe i Agaete dalen nordvest på øen hvor Finca La Corcovada ligger. Her er blevet produceret kaffe gennem mange generationer og de har en af de mest efterspurgte kaffer i verden. Produktionen er kun på ca. 500 kg pr. år, så det er de færreste, der overhovedet har smagt eller sågar hørt om denne unikke kaffe. Finca La Corcovado er vokset med John Godoy, den eneste kaffe producent i Den Europæiske Union. Kaffen gror i skyggen af bl.a. lime, mango, appelsin, papaja og mange andre træer. Træerne er med til at give kaffen sin helt egen eksotiske og unikke smag. Kaffen har en mild syrlighed, delikat krop, mild aroma og en frugtig eftersmag.
Japan er en af de største aftagere af denne unikke kaffe, hvilket betyder, at der ikke er de store mængder til resten af verden.

Kanarisk klokkeblomst (Campanu'laceae) Canarina canariensis er en busk med store skarlagenrøde blomster som blomstrer fra januar til april.

Den rigtige daddelpalme med spiselige frugter er afrikansk og hedder Phoenix dactylifera og vokser ikke på de Kanariske øer

Kanarisk skovfyr (Pi'naceae) Pinus canariensis er et højtstammet og op til 30 meter højt træ. De unge træer har en pyramideformet vækst, mens de gamle får en bredere og mere rundagtig krone. Træet er meget vigtigt for øerne, bl.a. som vandsamler. Når tågen og skyerne er over øerne da er de endemiske pinjetræer der er en speciel art med 3 lange nåle "på hvert blad" i stand til at opfange fugten og omdanne den til dråber, der derefter falder til jorden. Koglerne er meget store 20 - 25 cm.
Pinus canariensis gror mest i de højere liggende områder, træet har også en speciel evne til at overleve skovbrande. Sammen med at europærerne kom til øen skete der en for stor udnyttelse af fyrretræerne bl.a. til møbelproduktion, træbalkoner m/m både på øerne og i Spanien, herved mistede Gran Canaria ca. 80% af øens fyrretræer.

Kartofler (Sola'naceae) Solanum tuberosum er en vigtig eksportartikel sammen med løg og tomater. På Kanarisk taler man om papa, og på højspansk om patata. På grund af det milde klima, kan der høstes to gange om året, og det er medvirkende til at de europæiske markeder er blevet aftagere udenfor deres kartoffelsæson. På den tid hvor der høstes rigelige mængder i Europa, indfører øerne billige læggekartofler fra Irland og England.

Laurbær (Lau'raceae) Laurus canariensis  her er der tale om en speciel Kanarisk form, der dog ikke adskiller sig meget fra det sydeuropæiske laurbærtræ ( Laurus nobilis ). Måske er der lidt mindre aroma i dets blade.

Lyngtræ (Eri'caceae) Erica arborea  kan blive indtil 20 meter højt. Dets små hvide eller rosa blomster ligner de almindelige skandinaviske lyngbuske på hederne i august måned. Veddet fra lyngtræets rod er det såkaldte bruyéretræ, hvis mørkebrune, meget hårde og fine træsort anvendes til pibehoveder.

Løg (Lili'aceae) Allium cepa der dyrkes på øerne tør regnes til de mest saftige og mest smagfulde i verden.

Mandeltræ (Ro'saceae) Prunus dulcis  er et løvfældende træ med en højde af 3 - 5 meter som dyrkes mange steder på øerne med rigelig vandtilgang specielt i barrancoerne. Dets hvide og lyserøde blomster danner en smuk kontrast til det golde stenlandskab. Blomstrer fra slutningen af januar / februar.

Mangotræ (Anacardi'aceae) Mangifera indica er et stedsegrønt træ som stammer fra Indien men findes efterhånden udbredt i alle tropeegne. Dets velsmagende frugter er på størrelse med æbler men er noget mere trævlede.

Morbærtræ (Mo'raceae) Morus alba som stammer fra Kina er et løvfældende træ. Det har tidligere været mere udbredt, end det er i dag. De enkelte eksemplarer der står tilbage, minder om en nu forsvunden silkeindustri. Efter at silkeormen var indført til øerne, opfandt den Kanariske ingeniør Agustin de Béthencourt y Molina i 1778 en maskine til silkespinderi. Men man har ikke kunnet stå sig imod kunstprodukterne.

Nerium (Apocy'naceae) Nerium oleander er en stedsegrøn busk som kan blive op til 4 meter. Nerium står overalt på øerne og blomstrer med hvide, gule, lyserøde eller røde blomster.

NB: Plantens blade og grene er meget giftige.

Orchilla (Roccella tinctoria) der måske kan oversættes med farve-lav, er en tør og stiv lavart, som vokser i tuer højt oppe i bjergene og ved vanskeligt tilgængelige kyster. Det er trævlet og af en brun farve, der nu og da kan være så mørk, at den går over i sort. Her og der er der hvide pletter, og de højeste planter er næppe mere end 10 cm. I årtusinder er dette lav blevet anvendt til fremstilling af højrøde farver. I dag udnyttes lavet ikke.

Papayatræ (Cari'caceae) Carica papaya på dansk kaldet melontræ stammer fra Amerika og er et løvfældende træ som kan blive op til 15 meter højt, det dyrkes adskillige steder på Kanarieøerne på grund af de velsmagende gule frugter, der kan ligne meloner, men som smager helt anderledes - noget i retning af en blanding af en appelsin og en trævlet pære. Mange fugter frugterne med citronsaft før de spises.

Pigæblet (Sola'naceae) Datura arborea  er et lille stedsegrønt træ, ofte kun en busk som findes mange steder som prydplante. De klokkeformede blomster udsender om natten en gennemtrængende duft. Navnet pigæble har den fået efter den piggede frugt.

NB: Hele planten er meget giftig.

Senecio (Com'positae) Senecio kleinia  har tykke kødfulde stængler med smalle lancetformede blade, der ofte falder af. De kan minde en del om bladene på nerie.

Sukkerrør (Gra'mineae) Saccharum officinarum var i århundreder Kanarieøernes vigtigste vækst. Det nåede frem til øerne ad lange og indviklede veje over bl.a. Indien og Kina. Allerede i begyndelsen af det 16. århundrede satte Portugisiske sukkermestre bønderne i gang med dyrkningen, der krævede meget arbejdskraft. Derfor indførtes negerslaver til øerne men dyrkningen af sukkerrør havde meget bedre klimatiske forhold i Vestindien, hvorfor det bedre kunne betale sig at afhænde slaverne til de Vestindiske plantager, og det er nok denne omstændighed der er skyld i, at Kanarieøerne ikke har fået et sort befolkningsflertal. Man dyrker stadig sukker på øen som hovedsagligt anvendes til rom fremstilling.

Søjle-Euphorbia (Euphorbi'aceaae) Euphorbia canariensis eller Kandelabervortemælk som den også kaldes på dansk. På spansk hedder den cardón. Det er en kaktuslignende plante med over 2 meter høje stængler som er tæt besat med torne. Den blomstrer i juli og august med små røde blomster.

NB: Dens mælkeagtige saft er giftig.

Tamarisk (Tamari'caceae) Tamarix canariensis som er plantens rigtige navn er biblens ørkenplante og ses ofte på de vandfattige øer som langgrenede buske med meget små blade og blomster. Den er hovednæringsmiddel for kamelerne, således som den har været det siden Moses' tid i Sinai, Negev og Moabs ørken.

Tomat (Sola'naceae) Lycopersicon er en vigtig eksportartikel for Kanarieøerne. Tomaterne bliver hovedsagligt dyrket i de sydlige egne i de lave kystzoner, samt på vestkysten omkring La Aldea de San Nicolas hvor dalene er dækket af enorme drivhuse og hvor et mildt og stabilt vinterklima gør det muligt at henligge den væsentlige del af produktionen til vintermånederne, hvor efterspørgslen fra Europa er størst. Samlet ligger eksporten på ca. 300.000 tons.

Læs lidt om produktionen af tomater og agurker her